|
...men kunne få det endnu bedre. Det er den korte udgave af spilledstedsundersøgelse 2005.
2 mio publikummer hørte 12.500 koncerter på 160 danske spillesteder i 2005. Så omfattende er den levende rytmiske musikscene i Danmark. Det viser spillesteder.dk's spillestedsundersøgelse 2005. Spillestederne ligger tættest i uddannelsesstærke områder, men er nok pænere fordelet over hele landet end de fleste vil tro. Ud fra et demokratisk-geografisk perspektiv kan man hævde, at de rytmiske spillesteder er vel repræsenteret i Københavnsområdet, hvorimod især Nordjylland er underforsynet.
Udvikling blandt spillestederne
Undersøgelsen definerer rytmiske spillesteder som har levende musik fra 10 gange årligt til flere hundrede gange. Lukkede foreninger er ikke med - og de store koncertsteder som Aarhus Musikhus og Parken er heller ikke med. Fokus er altså på de steder som i det daglige sikrer, at levende dansk musik finder sit publikum.
Den brede vifte af spillesteder lever selvfølgelig under vidt forskellige vilkår. De mindste steder er afhængige af frivillig arbejdskraft, de største satser på øget professionalisering. De største steder arbejder mest med at forbedre lokaleforhold og teknik. De mindste steder på at sikre musikalsk kvalitet og med at markedsføre koncerterne.
Samstemmende for spillestederne nævnes, at publikum i mindre grad end tidligere blot går i byen i tro på at der nok er god musik. Publikum efterspørger navne - kendt fra TV, radio og plader. Set fra koncertarrangørernes perspektiv er der derfor behov for flere kommunikationskanaler til at åbne ørerne hos det nysgerrige publikum.
Ønsker fra det offentlige
Naturligvis har spillestederne - ligesom alle andre med begrænsede offentlige støttekroner - behov for øget økonomisk støtte. Det er dog påfaldende, at spillestederne i lige så høj grad ønsker øget fleksibilitet i den offentlige støtte, så man selv kan fordele støttepengene mellem honorarer, produktion og administration efter det lokale behov.
Den væsentligste kritik af den offentlige støtte kommer fra de spillesteder "som ligger i skyggen" af regionale spillesteder og andre med væsentlig offentlig støtte. Disse spillesteder oplever ikke den offentlige støtte som et løft til hele området, men som konkurrenceforvridning. Det er svært at være nr. 2 - og mulighederne for at opnå øget offentlig støtte er givetvis små.
Gennemgående er der en tendens til at det er de mellemstore spillesteder, som er mest utilfredse. De større klarer sig - og har altså gode støttemuligheder. De små har ikke samme ambitionsniveau og dermed ikke samme støttebehov.
Styrk vækstlaget
En gennemgående pointe i spillestedsundersøgelsen er spillestedernes ønske om, at det musikalske vækstlag styrkes. Sagt med andre ord: hvis andre hjælper med at gøre den ukendte musik kendt, så skal spillestederne nok klare sig.
Kulturministeriets samlede plan fra 2003 Liv i musikken (Se Søndag Aften arkiv) har også øget støtte til de rytmiske spillesteder på programmet. Både spillestedsordningen og transportstøtten øges. Derimod indeholder planen ikke initiativer til at sikre bedre udviklingsvilkår for den - lige nu - ukendte levende musik.
Søndag Aften 04/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
